Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon: + 45 29 92 08 11 eller mail info@importbilen.com

Flexleasing af eksklusive biler

FlexleasingØnsker du en specialbil, sæsonbil eller en eksklusiv bil, er der store økonomiske besparelser ved at benytte sig af en flexleasing eller splitleasing. Flexleasing kan faktisk være interessant på biler, allerede fra priser omkring ca. 300.000 kr. inkl. afgift.

Klik her og se vores store bilkatalog

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: +45 29 92 08 11

Hvad betyder flexleasing?

Flexleasing betyder, at leasingselskabet køber en bil uden afgift, der passer med de ønsker som leasingtager har, og er i leasingperioden registreret som ejer af køretøjet. Her registreres leasingtager som bruger. Når man flexleaser en bil, afregnes registreringsafgiften på månedsbasis.

Dette betyder i praksis, at der beregnes mellem 0,87% og 2,37% + moms alt efter alder, af køretøjets registreringsafgift pr. måned, så længe leasingaftalen løber – ved aftalens udløb, er der ingen yderligere udgifter til registreringsafgift eller den danske stat. Leasingtager kan nu frit vælge at lave en ny flexleasingkontrakt, eller lade leasingselskabet eller selv sælge bilen uden afgift. Ved fornyelse af leasingkontrakten, laves der en ny beregning af afgiften, og værdien af bilen vil typisk være faldet, hvilket medfører en lavere leasingydelse.

Hvad betyder splitleasing?

Ny leasingsmodel gør det nemmere, billigere og sjovere at køre i firmabil.
Splitleasingmodellen betyder, at man ikke længere skal lade firmabilen stå på arbejdspladsen, når arbejdsdagen er slut. Man kan køre videre i den privat, blot der føres kilometerregnskab, og man bliver ikke beskattet af det. Den nye aftale indebærer, at arbejdsgiver og medarbejder kan dele leasingen af bilen. Det vil sige, at de splitter leasingen op mellem sig. På denne måde opnås der flere fordele, og resultatet er i sidste ende:

  • Med splitleasing kan man også køre privat i den kommende firmabil. Desuden findes der nogle flere fordele med en eventuel splitleasing-aftale i stedet for almindelig billeasing.
  • Ved splitleasing vil man være i stand til at spare skatten af en nye firmabil.

Samtidig med at samtlige driftsomkostninger vil blive delt imellem arbejdstagers CPR nummer og arbejdsgivers CVR nummer – dermed kan firmaet spare en betydelig del af udgifterne til en firmabil. Dette skyldes imidlertid, at alle udgifterne ved splitleasing, såsom førstegangsydelser, leasingydelser, brændstof, forsikringer, grønne ejerafgift m.m. vil blive delt imellem leasingtagerne.

Dette betyder, at arbejdsgiveren, samt arbejdstageren begge vil modtage en månedlig faktura, i forhold til den aktuelle anvendelse af bilen i den forgangne måned. Der bliver lavet to ens leasingkontrakter, henholdsvis en kontrakt arbejdstager samt en kontrakt med arbejdsgiver.

Hvornår sparer jeg mest på at flexlease?

Generelt kan man sige, at jo dyrere køretøjet er, jo mere “sparer” man. Besparelsen ligger i afskrivningsgrundlaget, som ved flexleasing er 30-50% af en tilsvarende bil med fuld afgift, da der kun afskrives på bilens værdi ekskl. afgift.

Du betaler altså kun den månedlige ydelse på 1,33% +moms* af registreringsafgiften når der er plader på bilen. Hvis ikke der er plader på bilen betales der ikke til staten hvilket gør det oplagt at have en sommer/vinter-bil.

Hvad er forskellen på flexleasing og privatleasing?

Flexleasing-modellen er baseret på at leasingtager kun betaler for bilens faktiske afskrivning, i den periode bilen anvendes, og ikke et beregnet værditab fra leasingselskabet, som skal sikre at de ikke lider af tab på salget af bilen.
Vi forsøger naturligvis altid at fastsætte et så realistisk værditab som muligt i leasingydelsen, så kontrakten giver så klart et billede af de faktiske omkostninger som muligt. Skulle der opnås en højere salgspris, end den afsatte restværdi i kontrakten, så reguleres gevinst eller tab med leasingtager! På denne måde sikrer du altid, at du kun betaler de faktiske omkostninger, og ikke betaler en overpris for at leasingselskabet skal holdes fri for tab.

En normal privatleasing bygger på en model, hvor leasingselskabet tager bilen tilbage efter endt leasing. Derved påtager leasingselskabet sig også risikoen. Leasingtager forpligter sig til at levere bilen tilbage i god stand – dvs. uden buler, ridser og andre brugsskader – samt at overholde den kilometerbegrænsning, der er aftalt i leasingperioden. Lever bilen ikke op til aftalen, udbedres skaderne for leasingtagers regning, og overkørte kilometer afregnes efter aftalt takst.

Der er indregnet et forventet værditab i leasingydelsen, sådan så leasingselskabet ikke kommer til at tabe penge ved et efterfølgende salg. Leasingselskabet påtager sig risikoen for tab – men denne risiko tager leasingselskabet sig naturligvis ganske godt betalt for, så de sikrer, at de ikke står som taber efter perioden er slut.

Fordele ved flexleasing igennem Importbilen

Vi leverer nummerplader fra dag til dag samtidig med, at vi samarbejder med mange forskellige leasing selskaber, og er ikke afhængig af at benytte vores eget, hvilket betyder, at hvis dit firma har en politik om, at I benytter det samme leasing selskab, så leverer vi gerne bilen gennem dem, således at de laver kontrakten og vi blot finder og henter/leverer bilen!

Du kan frit køre de kilometer du ønsker: Så selv med et stort kørselsbehov, er det stadig muligt at flexlease din drømmebil igennem os.
Du bestemmer selv, hvor lang leasingperiode du ønsker: Vi skræddersyr leasingperioden efter dine behov; 6-36 måneder.
Ønsker du at flexlease en bil i f.eks. 36 måneder, kan vi lave leasing-perioden på 12 måneder – herefter genvurderes registreringsafgiften (der i de fleste tilfælde er faldet betragteligt), og i de efterfølgende måneder vil leasingydelsen være lavere!

Vi har ligeledes mulighed for, kun at have plader på en bil i de måneder du rent faktisk bruger den. Hvilket kan være praktisk ved leasing af en cabriolet, betales der kun registreringsafgift i de måneder leasingaftalen løber – den resterende tid vil bilen være uden plader og altså uden afgift!
I langt de fleste tilfælde, kan vi tilbyde en billig forsikring, da bilen forsikres for den reelle værdi, og ikke hvad den koster med fuld dansk afgift. Dette er naturligvis valgfrit.
Ved Flex Leasing er køretøjet uden afgift når kontrakten udløber, og kan derfor frit sælges i hele Europa – og ofte indgå i en ny handel ved køb eller import af den næste bil!

– Er bilen over 36 mdr. beregnes ca. 0,87% +moms pr. mdr.
– Er bilen 3-36 mdr. gammel beregnes ca. 1,37% +moms pr. mdr.
– Er bilen 0-3 mdr. gammel beregnes ca. 2,37% +moms pr. mdr.

Se vores biler  

Læs også dette indlæg, hvor vi fortæller om hvorfor du skal vælge leasing!