Din guide til privatleasing

Hjem » Din guide til privatleasing

Privatleasing er et kæmpe hit blandt danskerne, når der skal vælges nyt køretøj. Den tendens har været stigende de seneste år, hvor antallet af biler, der er registreret med privatleasing, hvert eneste år er er steget. 4.956 leasingbiler blev i 2012 registreret med registreringsformen privatleasing. Det tal var steget til 28.322 i 2016, hvilket er en markant stigning på 471 procent på bare fem år. Den stigning er ikke slut endnu. Det forventes fortsat, at flere vælger at privatlease i stedet for at købe en ny bil. Det kan være svært at finde ud af, hvordan privatleasing fungerer, men det kan du blive klogere på her.

Hvad er privatleasing?

Måske er du ikke helt sikker på, hvad privatleasing egentlig er. Privatleasing kan beskrives som langtidsleje af en bil. Du lejer bilen i en længere periode – typisk vil leasingaftalen være på mellem ét til tre år, men aftalen kan sagtens være kortere eller længere. Du kan tilpasse din leasingaftale efter dit ønske. At lease en bil fremfor at købe en bil medfører, at leasingselskabet har ejendomsretten over din bil i den valgte leasingperiode. Dog har du som leasingtager brugsretten over bilen i den pågældende periode. Du kan blandt andet finde den leasingaftale, der passer dig bedst, hos Bilhandel.dk.

Hvis du vælger at privatlease en bil, skal du betale en engangsydelse samt månedlige leasingydelser til leasingselskabet i hele perioden. Desuden skal du selv betale udgifterne til grøn ejerafgift, forsikring, dæk og brændstof. Det er dog muligt at tilkøbe en dækaftale. Der findes et hav af forskellige leasingaftaler. Grundlæggende findes der to former for privatleasing – operationel leasing og finansiel leasing.

Operationel leasing

Hvis du vælger at finansiere din bil gennem operationel leasing, betyder det, at du finansierer bilen uden om banken. Du har fortsat brugsretten som leasingtager, og leasingselskabet opretholder ejendomsretten. Hvis du gør brug af operationel leasing, vil leasingselskabet påtage sig alle udgifter i forbindelse med reparationer, syn af bilen og service. Du vil som leasingtager derfor ikke skulle bekymre dig om de uforudsete udgifter til din bil. Desuden skal du, når leasingaftalen ophører, blot aflevere bilen tilbage til dit leasingselskab. Derfor undgår du unødvendige bekymringer om restværdien på bilen.

Finansiel leasing

Hvis du vælger at finansiere bilen ved finansiel leasing frem for operationel leasing, får du brugsretten til bilen i leasingperioden. Det betyder, at du, når leasingaftalen udløber, skal anvise en køber, som vil overtage bilen til den restværdi, som du og leasingselskabet har indgået i leasingaftalen. Du har naturligvis også selv mulighed for at købe bilen til den fastsatte restværdi ved endt leasingperiode. I modsætning til operationel leasing står du som udgangspunkt selv for reparationer og service. Der findes leasingselskaber, der tilbyder dette som en ekstra service.

Overblik over leasingformer

I nedenstående skema over dine muligheder, hvis du ønsker at privatlease, kan du nemt få overblik over, hvad den enkelte leasingform tilbyder.

  Operationel leasing Finansiel leasing
Ejendomsretten Leasingselskaber Leasingselskab
Brugsretten Leasingtager Leasingtager
Hæfter for restværdien Nej Ja
Betaler for service Leasingselskab Leasingtager
Betaler for reparationer Leasingselskab Leasingtager
Fremvise en køber til bilen efter leasingperioden udløber Nej Ja

Ulemper og fordele ved privatleasing

Som ved så meget andet er der selvfølgelig både fordele og ulemper, hvis du vælger at privatlease. I de to lister nedenfor vil du kunne få et overblik over fordele og ulemper ved privatleasing. Eftersom der er forskel på operationel og finansiel leasing, så vil der være nogle af fordelene eller ulemperne, der er bestemt deraf.

Dine fordele ved privatleasing

  • Mange attraktive leasingaftaler
  • Du har mulighed for at skifte bil hyppigt
  • Ved operationel leasing opnår du budgetsikkerhed
  • Med operationel leasing har du ingen udgifter til reparation eller service
  • Du har mulighed for at få alt inkluderet i prisen i form af dækskifte, forsikring med mere.
  • Ved privatleasing har du mindre kapitalbinding i bilen
  • Du behøver ikke at optage et lån til en bil
  • Du får lavere engangsydelse ved leasing end lån i banken

Ulemper du skal overveje, før du privatleaser

  • Ved privatleasing ejer du ikke bilen selv, men låner den derimod af et leasingselskab
  • Ved finansiel leasing hæfter du for restværdien
  • I de fleste tilfælde er det billigere, at du køber bilen selv, hvis leasingperioden er længere end fire år
  • Overkørte kilometer kan være dyre ved nogle leasingselskaber, derfor skal du skal kende dit kørselsbehov godt

Om det er bedst for dig at privatlease eller ej kommer helt an på dit behov og dine ønsker. Hvis du er en af dem, der er i tvivl om, om du ikke lige så godt kan købe en bil på afbetaling i  stedet for at lease din, bør du tænke på, at der altid vil være udgifter med hensyn til omkostninger, vedligeholdelse, reparationer, værditab på bilen og finansieringsomkostninger.

Tags: , ,

Kategori:

Skrevet af Importbilen