Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon: + 45 53 82 09 11 eller mail: info@importbilen.com

Den kroatiske bilproducent Rimac Automobili har lavet verdens første elektriske hyperbil, der kan give Tesla P90D baghjul og køre lige op med McLaren P1

Concept_One som Rimacs elektriske hyperbil kommer til at hedde, bliver udstyret med fire elektriske motorer – to på hver aksel. De får deres kræfter fra en batteripakke, der består af 8.450 celler. Under acceleration kan levere 1 MW. Ved almindelig kørsel yder bilen dog 1.088 hk (800 kW) og 1.600 Nm, men det er også nok til at sende det firehjulstrukne bæst fra 0-100 km/t på 2,6 sek.

0-200 km/t er overstået på 6,2 sek., og hvis du holder pedalen i gulvet, rammer du 300 km/t efter 14,2 sek. Og accelerationen slutter ikke før den rammer 355 km/t!

Hvis elbilens specifikationer holder, betyder det ikke bare, at Concept_One kan give Tesla P90D baghjul. Den kan også køre lige op med biler som Porsche 918 Spyder, McLaren P1 og Ferraris LaFerrari.

Indvendigt ligner bilen en ægte sportsvogn. Mens mange elbiler bedst egner sig til at køre ligeud, har det været et af Rimac Automobilis mål at lave en bil, der ikke bare ligner en sportsvogn, men som også kan køres som en sportsvogn. Derfor har bilen fire forskellige køreindstillinger, nemlig comfort, control, bane og sågar et drift mode.

Prisen på det kroatiske vilddyr lander omkring 6,4 mio. kr. + afgifter,