Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon: + 45 53 82 09 11 eller mail: info@importbilen.com

Hyundai har præsenteret sit nye flagskib i deres luksus-klasse.

I begyndelsen af november præsenterede Hyundai de første tegninger af det kommende flagskib i deres nye luksus-division, Genesis, nemlig den store sedan G90. Og nu er de klar med de første billeder af bilen.

Under motorhjelmen kan du vælge mellem tre forskellige kræftværker, nemlig en 3,8 liters V6 med 231 hk og 396 Nm, som kommer til at sidde i indstigningsmodellen. Næsten trin på stigen bliver en 3,3 liters V6-turbormotor med 272 hk og 510 Nm, mens topudgaven får en 5.0 liters V8 med 311 hk og 519 Nm.

Hyundai har ikke oplyst yderligere specifikationer på de to ‘mindste’ udgaver, men topmodellen med V8 er sat til at klare 0-100 km/t på 5,7 sek., mens den estimerede tophasighed bliver på 250 km/t. Alle tre udgaver får som standard en otte-trins automat-gearkasse.

Foran har bilen et infotainment-system, der bliver styret via en 12,3″ skærm, mens bagsædepassagererne kan hygge sig med hver deres 9,2″ skærm, der er bygget ind i nakkestøtterne på forsæderne.

G90 bliver den første af seks nye luksus-modeller, Hyundai vil lancere under Genesis-brandet inden 2020. Og med Genesis lægger de sig altså i slipstrømmen på flere konkurrenter, der også har luksus-brands: Toyota har Lexus, Honda har Acura og Nissan har Infiniti.

Konkurrenterne til G90 bliver biler som BMW 7-serien og Mercedes S-Klasse, men så længe vi ikke har prøvet bilen, og Hyundai ikke vil af med flere tekniske detaljer, er det svært at spå om, hvordan den kommer til at klare sig.

Credit: Bilmagasinet – http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/saa-laekker-er-den-nye-genesis-g90#slide=1