Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon: + 45 53 82 09 11 eller mail: info@importbilen.com

Firmabil

At vælge en ny firmabil skal være en positiv oplevelse. Der er dog en del ting du skal gøre dig klart når du skal vælge din nye firmabil. Det er ikke helt som at tage en hvid eller blå skjorte på om morgenen.

Firmabilen er et arbejdsredskab hvor du måske bruger mange timer dagligt. Først og fremmest skal komforten være i orden, den skal køre langt på literen, den skal være så billig som mulig i beskatning og så gør det ikke noget at din nye firmabil har masser af ekstraudstyr.

Ja, der er mange ting som leasingtageren skal have for øje når der skal vælges ny firmabil.

Leasing af firmabil

Mange virksomheder har en politik omkring firmabiler til de ansatte, og ikke mindst omkring firmabilens økonomi. Når vi taler om erhvervsleasing af din nye firmabil findes der forskellige leasingmodeller, den operationelle og den finansielle leasing.

De fleste virksomheder vælger en leasingaftale hvor der ikke skal tænkes på andet end at fylde brændstof og sprinklervæske på, altså en aftale der som totalløsning inkluderer service, dækskifte mm.

Et andet vigtigt parameter i valget af firmabil er beskatningen overfor dig som også bruger firmabilen privat. Det er ikke gratis at køre i en firmabil, men det er langt billigere end selv at skulle afholde udgiften.

Drømmebilen som firmabil

Når du skal have en ny firmabil, kan din virksomhed gøre det på mange forskellige måder. De forskellige løsningsmodeller er afhængige af parametre som, hvor mange kilometer der skal køres om året, hvor meget du vil beskattes, om det skal være en almindelig leasingaftale eller en flexleasing aftale.

Ved en flexleasing aftale, er der mulighed for at få en firmabil i den dyre ende, da afgiften bliver betalt løbende under leasingperioden. Det betyder at man selvsagt kan få sin drømmebil som firmabil, uden at sprænge budgettet.

De fleste der vælger firmabil i dag, gør det af mange årsager. Før i tiden var det mere naturligt, at ansatte selv lagde bil til, og så fik de kilometerpenge efter statens takst. Da sælgere ofte kører mange kilometer om året, kunne de kilometerpenge sagtens betale bilens afdrag hjem plus lidt mere – altså en besværlig løsning for virksomheden og den ansatte. Firmabilen gør det hele lidt nemmere.